I et land som Uganda, hvor 80% af befolkningen er kristne,
er den traditionelle kirkegang hver søndag en vigtig del af ugens forløb.
Faktisk er søndag den første ugedag her i Uganda, og der er da heller ikke
nogen bedre måde at starte ugen på end at tilbringe formiddagen i Guds hus.
Udover at tilbringe søndag formiddag i Kamuzinda Victory Church (der hvor Pontiano og hans familie deltager) har vi prøvet at deltage til to gudstjenester i Tanzania. I søndags var det så tid til at besøge kirken, som Pastor Fred leder, nemlig Pastor Fred Church. (Pastor Fred er leder på den skole, hvor Line, Jacob og jeg underviser)
Udover at tilbringe søndag formiddag i Kamuzinda Victory Church (der hvor Pontiano og hans familie deltager) har vi prøvet at deltage til to gudstjenester i Tanzania. I søndags var det så tid til at besøge kirken, som Pastor Fred leder, nemlig Pastor Fred Church. (Pastor Fred er leder på den skole, hvor Line, Jacob og jeg underviser)
Da vi ankom til kirken blev vi som sædvanlig vist op til de
forreste rækker. Gudstjenesten begyndte med ikke mindre end halvanden times
lovsang. Som musikinstrument gør uganderne tit brug af et keyboard, som
afspiller elektriske (og ikke særlig flotte) lyde. Dette har vi ofte undret os
over, da afrikanerne er så rytmiske!
Det traditionelle musikinstrument her i Uganda. |
Til vores store begejstring var strømmen gået (dette problem oplever vi lige
lidt for ofte hernede) og generatoren brød sammen 5 minutter inde i
lovsangsdelen. Dette betød, at de måtte hive de store trommer frem. Det var
helt fantastisk! Forestil dig en lille ugandisk dreng på højst 10 år tromme på
en stor aflang tromme, som om han ikke havde lavet spor andet hele sit liv,
Pastor Fred stå og ryste med en lille tamburin plus et børnekor, som synger:
”It is great to surve God.” (Oversættelse: Det er godt at tjene Gud)
Ja tænk, så har man ikke lyst til andet end at glæde sig til en evighed i
Himmerig med Gud og synge børnesangen:
”Der er fest og sang og glæde,
når jeg kommer hjem.
Der er fest og sang og glæde,
den dag når jeg når hjem.”
når jeg kommer hjem.
Der er fest og sang og glæde,
den dag når jeg når hjem.”
Efter en masse dejlig lovsang og musik havde Pastor Fred arrangeret, at de unge piger fra kirken skulle opføre den nationale ugandiske dans kaldet Chiganda.
Pastor Fred forklarede, at denne dans var pigernes måde at udtrykke deres tak
og lovprisning til Gud på.
Pigerne danser chiganda med deres smukke skørter. |
Både store og små var med til at danse. |
Dette blev efterfulgt af halvanden times prædiken. Pastor Fred prædikede om
vigtigheden ved Guds ord, som sit sikre fundament.
Prædikenen stod meget godt i sammenhæng med banneret, som hang på væggen bag
prædikestolen. Der stod: ”The things which are impossible with man
are possible with God.” (Oversættelse:
“Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.” Lukasevangeliet 18, 27)
Ja, alt er muligt for Gud! Hvor er det godt at have Ham, som sit sikre fundament. Hvor er det godt at være i Hans hænder, i Hans hus. Hvilken fantastisk måde at starte sin uge ud på.
Ja, alt er muligt for Gud! Hvor er det godt at have Ham, som sit sikre fundament. Hvor er det godt at være i Hans hænder, i Hans hus. Hvilken fantastisk måde at starte sin uge ud på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar