fredag den 30. august 2013

Glimt fra Uganda

Da der ikke har været internet på farmen og langsom forbindelse på netcafeerne har det været vanskeligt at overføre billeder til bloggen, hvilket er utrolig ærgerligt, da Uganda er så smukt!
Men efter en del tid og en håndfuld tålmodighed har jeg været så heldig at få overført lidt billeder - så her er nogle små glimt af Uganda og vores hverdag.

Evas og jeg på babyhjemmet. Det er nogle skønne børn at arbejde med.
De er fuld af energi og liv. Det er fantastisk at få lov at være en lille del
af deres hverdag!
Danmarks solnedgange er for intet at regne mod Ugandas smukke solnedgange.
Dette billede er taget ude foran vores lejlighed.
Det tog kun 5 minutter for solen at gå ned, så man skal være hurtig.
Som I kan se - Uganda er så smukt!
Sarah og jeg er i gang med at vaske tøj for første gang.
Puha, det er godt nok noget af et projekt! Det tog os næsten hele dagen!
Da tøjet så var tørt, var det stadig lidt beskidt. Vi skal vist lige i træning!

Dette billede er taget første dag i Uganda.
Her er masser af natur og dyreliv. Heldigvis skal vi kun slås med små firben (mindre end denne)
og et par fluer på farmen. Og så er vi helt fri for edderkopper! :)
Her er hele volontørholdet ved ækvator på vej fra Entebbe til Kamuzinda.
Fra venstre: Mig, Jacob, Heidi, Sarah og Line.

Det var så lidt af Uganda. Jeg håber på at kunne lægge mange flere billeder ud.
Vi har det rigtig godt og nyder hver eneste dag! Gud er god!

onsdag den 28. august 2013

De mange nye indtryk!

Så er der allerede gået en uge i Uganda.
Tiden flyver af sted, og med alle de nye indtryk vi har fået, føles det som om der er gået mindst en måned. Men vi glæder os over, at der heldigvis stadig er lang tid tilbage hernede. Vi nyder hvert eneste nye indtryk af smukke Uganda!
Hernede i Uganda er der dejlig varmt (ca. 25-30 grader), selvom der er skyet og det regner en gang i mellem. Pontiano fortalte os en af de første dage, at uganderne glæder sig til regnen, da kaffeplanterne er ved at dø pga. tørken. Derfor ser de regnen som noget godt!
Bare det at køre fra lufthavnen i Entebbe og til Kamuzinda Farm, hvor vi skal bo, var helt fantastisk!
Jeg har aldrig set noget så smukt – så kan man da ikke andet end at takke Gud, for hans fantastiske skaberværk!
Hernede er der rigtig mange, som arbejder i boder eller små butikker ud til gaden. Og så er der rigtig mange som lever af landbrug, ved f.eks. at plante banantræer, hvilket der er stort salg i.
Man køber nemlig ikke bare 5 bananer, når man skal have bananer. Nej, her køber man en hel bananklase, og man kan næsten ikke gå mere end 10 meter før man ser endnu en bod fyldt med bananklaser.

Det er også helt utroligt så mange børn der er hernede. Overalt løber der børn rundt og leger med hinanden. Også her på farmen er der liv og glade dage!
I lørdags gik hele vores dag med at underholde farmens 4 børn – Halle, Tina, Enog og Solmon.
De er alle fulde af energi! Halle er den ældste. Han er 7 år, og har allerede en masse ansvar. Hver gang deres mor eller far vil have alle børnene hjem i deres hus, så kalder de på Halle, så han kan hente dem.
En af de første dage vi var her, sad Halle og Tina (på 4 år) og vaskede tøj.
Det er vildt, at man som 4-årig og 7-årig sidder og vasker tøj for sin mor. Jeg ved knap nok, hvordan man vasker tøj, og når jeg så endelig gør det, så ringer jeg altid til mor for at få hjælp.
Det er skræmmende at se, at børnene bliver nødt til at være voksne i så tidlig en alder!
Samtidig er det dog også vigtigt at fortælle, at børnene her på farmen har det rigtig godt. De har forældre som elsker dem, en stor farm at lege på, mad hver dag og så er vores lejlighed fyldt med legetøj, som de kan lege med.

Da skolen først starter d. 8. september, har vi 5 volontører en del fritid her til at starte med.
Så vi forsøger at finde på nogle spændende ting, som vi skal opleve inden vores hverdag hernede i Uganda starter.
I mandags startede vi på babyhjemmet, men da det kun er mandag, onsdag og fredag indtil kl. 13, så har vi stadig en masse tid til alle mulige andre ting.
Jeg tror ikke, at vi skal være bange for at have for lidt at lave, for hvis vi keder os, så skal Pontiano nok sætte os i gang med noget arbejde – siger han selv.
Vi har snakket med Pontiano om en gang i næste uge at hjælpe ham og nogle andre med at bygge et hus til en fattig familie.
Desuden er der en slags ungdomskonference i den lokale kirke (Kamuzinda Victory Church), som starter d. 1. september og varer en hel uge. Der er vi blevet opfordret til at deltage nogle af dagene, så det har vi også planer om.
Kamuzinda Victory Church er moderkirken til en masse små kirker rundt omkring Kamuzinda by og derfor har de ofte kontakt til de andre kirker og står derfor også for forskellige arrangementer, som f.eks. denne ungdomskonference.
Derudover er der også mulighed for at tage på cafeer med dansk mad og internet, hvilket er en del tiltrængt, da nettet ikke virker her på farmen. Det er skræmmende at mærke, hvor afhængig man plejer at være af det. Inde i Masaka by (ligger 20 km fra farmen) er der også et slags opholdssted med swimmingpool, solstole og internet – så der skal vi også snart hen.
Som I nok kan høre er vi godt beskæftiget! Og hvis vi en dag ikke har noget at lave, så ved vi, at det at lege med Pontianos børn eller vaske tøj, sagtens kan tage en hel dag!

Jeg glæder mig rigtig meget til, at vores hverdag hernede starter, selvom jeg er rigtig nervøs for at skulle undervise. Den anden dag var vi ude og se skolen, hvor Line, Jacob og jeg skal undervise 2 dage om ugen (tirsdag og torsdag).
Skolen hedder ”Abundant Life Learning Centre”, men bliver bare kaldt for ”Pastor Fred”, opkaldt efter ham som har startet skolen op – nemlig Pastor Fred.
Da vi kom ind på hans kontor og skulle snakke med ham, sad han de første 5 minutter og snakkede i telefon. Da han så lagde telefonen på, sagde han: ”You are very welcome” med et stort smil! (En anden sjov lille fakta omkring Uganda er, at alle steder hvor man kommer hen, siger folk som det første; ”You are very welcome” – det er rigtig rart, fordi man altid kommer til at føle sig velkommen, der hvor man er)
Pastor Fred snakkede i lang tid om skolens vision, nemlig de 3 H’er.
Det første H = hovedet – hans vision er at fylde børnenes hoveder med visdom ved at undervise dem i matematik, engelsk, historie osv.
Det andet H = hjertet – hans vision er at fylde børnenes hjerter med Jesus, så de lærer om hans uendelige kærlighed til dem.
Det tredje H = hænderne – hans vision er at gøre børnene i stand til at lave praktisk arbejde med deres hænder.
Han var en mand fyldt med sjæl og passion, og han snakkede glædeligt om, hvor godt det er for os at kende Jesus, og hvor vigtigt det er, at vi bliver bevaret i ham. I løbet af kun 3 dage har jeg hørt flere snakke om Jesus end jeg ville ha’ gjort på 3 måneder derhjemme. Det er fantastisk, hvordan de bare brænder for at bringe det gode budskab videre. Og så er det fantastisk, at de kan være Gud så taknemmelige, selvom de har så lidt! Det kan man godt lære noget af! De sætter virkelig deres lid til Gud.

Uganda er fyldt med nye indtryk (så I må undskylde, hvis de første blogindlæg bliver lidt rodede) og fantastiske mennesker - og jeg glæder mig så meget til at tilbringe 4 måneder hernede sammen med mine 4 rejsekammerater!
(Der er desværre ingen billeder igen denne gang, da internettet er meget dårligt!)

fredag den 23. august 2013

Fra Kastrup til Kamuzinda

Turen begyndte kl. 04.30 i Kastrup lufthavn. Her mødte mine 4 rejsekammerater og jeg trætte og spændte op, klar til at drage ud på en 14,5 timers lang flyvetur til Uganda.
Efter en flyvetur fyldt med snak, film, lækker mad og nervøsitet landede vi i Entebbe lufthavn, Uganda.
Det var svært at forstå, at man nu befandt sig på afrikansk jord, langt væk fra lille Danmark.
Da vi havde søgt visum og hentet vores bagage, gik vi ud af lufthavnen og blev pænt modtaget af en lille mand med et stort smil på læberne – vores ”værtsfar”, Pontiano.
Vi fik lige præcis fyldt bilen plus taget med bagage og kørte derefter videre til Skyway Hotel i Entebbe, hvor vi skulle tilbringe vores første nat i Uganda.
Allerede morgenen efter kunne man så virkelig mærke, at vi altså var et godt stykke væk hjemmefra. Morgenen startede ud med et myggenet over hovedet, et iskoldt bad og morgenmad, som bestod af et hårdkogt æg, et stykke vandmelon og 2 store skiver lyst brød, hvilket fik en til at længtes efter et stykke groft dansk rugbrød. Heldigvis har mine rejsekammerater og jeg til sammen slæbt 15 kg rugbrødsblandinger med ned til Uganda (lidt luksus skal man vel ha’!)

Fra hotellet til farmen kørte vi i en taxabus uden nogen form for affjedring.
Dette kunne sagtens mærkes på de meget ujævne sandveje, som snor sig gennem Ugandas byer.
På turen gik det hurtigt op for mig, hvorfor man kalder Uganda for Afrikas perle, for hold nu op, hvor er her altså helt fantastisk smukt!
På alle gader og gadehjørner løber børn rundt, mens deres mødre og fædre står i små boder og sælger alverdens ting og sager. Rundt omkring ved vejene står køer bundet fast og græsser, mens grise og høns løber frit omkring. Overalt kan man se kæmpe palmer, banantræer, frugter og træer med kaffebønder.
Det er så smukt, at det slet ikke kan beskrives, hverken med ord eller billeder (Og tro mig, jeg har taget masser af billeder! For at være helt præcis, har jeg taget 221 billeder på 2 dage. Desværre kan jeg ikke oploade nogen lige nu, da forbindelsen er meget dårlig her i Afrika).
Uganda skal opleves og ses med egne øjne, men jeg vil de næste par måneder forsøge at beskrive og forklare jer, hvor fantastisk her er gennem blogindlæg og billeder (se også Jacob Wengs blog med videoklip – link ligger nederst til højre på bloggen).

Men mens vi 5 volontører blev helt betaget af Ugandas smukke natur, blev uganderne også meget optaget af os 5 mzungu’er (lugandisk ord for hvide mennesker).
Hver gang taxabussen stoppede løb gadesælgere hen til os og forsøgte at sælge os varme bananer, vand (mazii på lugandisk) eller peanuts. Der skulle mange ”no, thank you” (nej tak) til før de til sidst gav op og løb videre til næste bilvindue.
På vej til Masaka kørte vi lige forbi ækvator, så der måtte vi bede taxachaufføren om at stoppe op, så vi lige kunne få taget et billede af os alle sammen stående med en fod på hver sin side af ækvator.
Efter mange timer i bilen, mange nye indtryk og en masse forskellige lugte, nåede vi endelig Kamuzinda Farm. Her blev vi mødt af Mama Halle, Halle, Tina (som jeg fik et stort kram af), Enok og Solmon, som er Pontianos familie.
Udover de 5, var der samtlige ansatte og børn, som hjalp til på farmen, som var meget glade for at se os. Sikke en dejlig velkomst!
Så bortset fra, at man lige skal vænne sig til, at der ikke bare lige er mad i køleskabet, der er firben på væggen og dårlig skyl i toilettet, så glæder jeg mig rigtig meget til at skulle leve hernede i Uganda i 4 måneder!

fredag den 16. august 2013

Så nærmer vi os....Uganda!

Om 5 dage lander vi 5 volontører i Entebbe lufthavn i Uganda.
Der er over 6000 kilometers luftafstand fra Danmark til Uganda.
Skal du køre i bil, må du lige lægge 4000 kilometer oveni, og så tager det desuden lidt over 6 dage at få transporteret dig selv (plus bilen) derned - selvfølgelig uden nogle "jeg-skal-lige-strække-mine-ben-pauser."
Uha, når det bliver stillet op på denne måde, så er Uganda lige pludselig meget meget langt væk!
Men eventyret begynder snart, og jeg er så spændt på at komme af sted!

I sidste uge befandt jeg mig på Diakonhøjskolen i Århus sammen med 15 andre unge volontører.
Vi var meget forskellige. Nogle var jydere, andre sjællændere. Nogle var rødhårede, andre brunetter. Nogle var på vej til Sierra Leone, andre skulle til Uganda eller en helt tredje destination, osv. osv...
Men noget havde vi dog til fælles: i løbet af det næste halve år skulle vi alle ud i den store verden og forsøge at påvirke andre og samtidig lade os påvirke.

Et bestemt billede fra forberedelseskurset i Århus, står stadig meget klart for mig.
Billedet forestiller en lille sten, som rammer vandets overflade, og derved danner ringe i vandet.
Stenen er meget lille, men på trods af dens størrelse efterlader den stadig ringe i vandet.
Til tider synes jeg, det er svært at forstå Guds plan med mit liv.
Ofte føler jeg mig alt for lille og magtesløs til at kunne gøre en forskel i denne store verden, som vi nu engang lever i.
Men når jeg så føler mig lille og ubrugelig, da må jeg huske på, at Gud kan bruge alle, store som små. Og at vi alle skaber ringe i vandet, lige præcis der hvor vi er sat!

Det er super fedt at vide, at Gud er med os på rejsen.
Så selv om hjernen har kørt på højtryk konstant de sidste par dage, værelset ligner et bombet lokum og nerverne ikke altid har det lige godt, så er jeg sikker på, at det her bliver en helt igennem fantastisk tur!
Og I er selvfølgelig meget velkomne til at følge med i vores hverdag hernede gennem denne blog eller en af de 4 andres (se nederst til højre på startsiden).
Så ja endnu en gang, velkommen til min blog!