OPGAVEN

Vi er 5 unge danskere, som skal bo i en volontørlejlighed på Kamuzinda Farm.
Farmen arbejder ud fra konceptet: "hjælp til selvhjælp", og bestyres af Pontiano og hans kone Rogers (mamma Halle).
Dog kommer vi ikke til at have specifikke arbejdsdage/opgaver på farmen, men kan blot hjælpe til, hvis vi har lyst.

Vores primære opgave er at undervise på to skoler og arbejde på et babyhjem.
Da volontørholdet er det største der har været indtil videre, bliver vi delt op i to grupper, som skal arbejde på hver sin skole.
Det ene hold bliver sendt ud på Cornerstone, mens det andet hold skal undervise på Pastor Fred School. Her skal vi arbejde 2 ud af ugens 7 dage.

De 3 resterende hverdage, skal vi så ud på babyhjemmet, som bestyres af et dansk ægtepar.
Her kommer dagen til at gå med leg, sjov og hygge.
Børnene på dette babyhjem er mellem 0-10 år plus/minus.
Mange af børnene har en trist fortid.
Og det er der, at vi, som volontører, kommer ind. Vores primære opgave er nemlig at give kærlighed og vise omsorg.

Sidst, men ikke mindst kommer hver anden søndag til at gå med at underholde børnene i sønddagsskolen i den lokale kirke.

Jeg glæder mig rigtig meget til alle opgaverne.
Det bliver en stor udfordring, men jeg håber også på, at det kan være med til at udvikle mig, og at det kan være til hjælp for alle mine kollegaer og for de mange børn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar