5 mzungu'er i bushen

Lørdag morgen gik turen ud i bushen, hvor vi 5 mzungu’er blev ledsaget af læreren, Herbert (fra Cornerstone school). Vi havde fået at vide, at vi skulle besøge 15-20 familier, så vi fyldte taskerne med gaver i form af sukker, salt, ris, lys og slik. Med nogle gode vandresko på, et par meget(!) tunge tasker og godt humør, travede vi så af sted.
Efter godt 2 timers rask trav nåede vi ud til noget som mest af alt lignede et par øde marker. Vi var i hvert fald langt væk fra alt der hedder storby, elektricitet og luksuriøse omgivelser.
Det var svært at forestille sig, at der kunne bo hele familier i disse små lerhytter, som mødte os på turen. I nogle af lerhytterne (som ikke var meget større end mit værelse) boede der helt op til 11 personer. De små lerhytter var delt op i fire ”rum.” To af rummene var sovekamre, et lille rum var køkkenet og det sidste var entré, dagligstue og spisestue i ét. Møbler og nipsting var der ikke meget af. På gulvet lå der håndlavede måtter, og køkkenet bestod mest af alt af en stabel tallerkner og måske et lille ildsted. Dog var der nogle af familierne fra bushen, som var lidt heldigere, og som havde større huse.
På trods af de trange omgivelser, de lange gåture til skole, markedet osv., virkede alle familierne så glade og taknemmelige. Nogle af de voksne fortalte, at de havde boet i disse lerhytter hele deres liv. Men de var stadig smilende og gæstfrie, og overalt hvor vi kom, var vi hjertelig velkomne. Da vi havde vandret et par timer ude i bushen, vendte vi næsen hjemad igen.
Solen stod højt på himlen og vi kom da også alle hjem svedige, klar til et koldt bad og med røde næser. Efter en spændende dag, hvor vi fik lov til at få et lille indblik i, hvad det vil sige at leve i bushen, må jeg simpelthen takke Gud for alle de gode gaver Han har givet mig. Gaver, som for mig virker så selvfølgelige, at jeg så ofte tager dem for givet. Vi må huske at takke Ham for hans gode gaver til os. For mad på bordet og en varm seng at sove i, er slet ikke en selvfølge her i Uganda.