Turen begyndte kl. 04.30 i Kastrup lufthavn. Her mødte mine 4 rejsekammerater og jeg trætte og spændte op, klar til at drage ud på en 14,5 timers lang flyvetur til Uganda.
Efter en flyvetur fyldt med snak, film, lækker mad og nervøsitet landede vi i Entebbe lufthavn, Uganda.
Det var svært at forstå, at man nu befandt sig på afrikansk jord, langt væk fra lille Danmark.
Da vi havde søgt visum og hentet vores bagage, gik vi ud af lufthavnen og blev pænt modtaget af en lille mand med et stort smil på læberne – vores ”værtsfar”, Pontiano.
Vi fik lige præcis fyldt bilen plus taget med bagage og kørte derefter videre til Skyway Hotel i Entebbe, hvor vi skulle tilbringe vores første nat i Uganda.
Allerede morgenen efter kunne man så virkelig mærke, at vi altså var et godt stykke væk hjemmefra. Morgenen startede ud med et myggenet over hovedet, et iskoldt bad og morgenmad, som bestod af et hårdkogt æg, et stykke vandmelon og 2 store skiver lyst brød, hvilket fik en til at længtes efter et stykke groft dansk rugbrød. Heldigvis har mine rejsekammerater og jeg til sammen slæbt 15 kg rugbrødsblandinger med ned til Uganda (lidt luksus skal man vel ha’!)
Fra hotellet til farmen kørte vi i en taxabus uden nogen form for affjedring.
Dette kunne sagtens mærkes på de meget ujævne sandveje, som snor sig gennem Ugandas byer.
På turen gik det hurtigt op for mig, hvorfor man kalder Uganda for Afrikas perle, for hold nu op, hvor er her altså helt fantastisk smukt!
På alle gader og gadehjørner løber børn rundt, mens deres mødre og fædre står i små boder og sælger alverdens ting og sager. Rundt omkring ved vejene står køer bundet fast og græsser, mens grise og høns løber frit omkring. Overalt kan man se kæmpe palmer, banantræer, frugter og træer med kaffebønder.
Det er så smukt, at det slet ikke kan beskrives, hverken med ord eller billeder (Og tro mig, jeg har taget masser af billeder! For at være helt præcis, har jeg taget 221 billeder på 2 dage. Desværre kan jeg ikke oploade nogen lige nu, da forbindelsen er meget dårlig her i Afrika).
Uganda skal opleves og ses med egne øjne, men jeg vil de næste par måneder forsøge at beskrive og forklare jer, hvor fantastisk her er gennem blogindlæg og billeder (se også Jacob Wengs blog med videoklip – link ligger nederst til højre på bloggen).
Men mens vi 5 volontører blev helt betaget af Ugandas smukke natur, blev uganderne også meget optaget af os 5 mzungu’er (lugandisk ord for hvide mennesker).
Hver gang taxabussen stoppede løb gadesælgere hen til os og forsøgte at sælge os varme bananer, vand (mazii på lugandisk) eller peanuts. Der skulle mange ”no, thank you” (nej tak) til før de til sidst gav op og løb videre til næste bilvindue.
På vej til Masaka kørte vi lige forbi ækvator, så der måtte vi bede taxachaufføren om at stoppe op, så vi lige kunne få taget et billede af os alle sammen stående med en fod på hver sin side af ækvator.
Efter mange timer i bilen, mange nye indtryk og en masse forskellige lugte, nåede vi endelig Kamuzinda Farm. Her blev vi mødt af Mama Halle, Halle, Tina (som jeg fik et stort kram af), Enok og Solmon, som er Pontianos familie.
Udover de 5, var der samtlige ansatte og børn, som hjalp til på farmen, som var meget glade for at se os. Sikke en dejlig velkomst!
Så bortset fra, at man lige skal vænne sig til, at der ikke bare lige er mad i køleskabet, der er firben på væggen og dårlig skyl i toilettet, så glæder jeg mig rigtig meget til at skulle leve hernede i Uganda i 4 måneder!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar